Margrethe Grarup
Organic3 & Margrete Grarup
ORGANIC3 er hammondorganist Niels Ole Sørensens musikalske legeplads. Det er forskellige folk der sidder ind hos Niels Ole der til daglig bor i Tversted i det nordligste af Danmark.
Til Livø Jazz Festival er det 3 af hans gamle Aalborg venner der er med.
Svedig souljazz er nøgleordet når Organic3 sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, boogaloo og blues er nogle af de stilarter bandet kommer igennem.
Niels Ole Sørensen, Årets Nordjyske Jazznavn 2009, der nok allerede er taget hjemmefra Tversted for at stille sit skrummel af et hammondorgel op, har den klassiske rolle med at spille bassen på orglet med både hænder og fødder.
Bag trommerne sidder Henrik Engqvist, funky trommeslager, kendt fra bl.a. Haslip, Richman og Engqvist, Finn Ziegler, Funk This, har sin egen trommeskole MAD.
Nordjyllands egen Wes Montgomery, Ole Bech, varetager guitaren, kendt fra bl.a. Finn Ziegler, Bobo Moreno.
Som gæstesolist, den fantastiske sangerinde Margrete Grarup.
Det er første gang Margrete optræder med Organic3, men det er helt sikkert ikke sidste gang. Mange af Festivalens faste gæster har måske oplevet Margrete og Niels Ole sammen med Gospel Operators som har væltet kirken på Livø til flere gange. Dem der har det ved også hvilken fantastisk stemme Margrete Grarup har.
Margret Grarup, sang
Ole Bech, guitar
Niels Ole Sørensen, Hammondorgel
Henrik Engqvist, trommer