RIVERSIDE CITY BAND

LIVØJAZZ 2020

06.-09. AUGUST

RIVERSIDE CITY BAND

Riverside City Band består af:


Ole Kirk – trompet

Knud Schwaner – trækbasun

Anders Kjerkegaard – saxofon

Per Andersson – trommer

Jens Petersen – klaver ect.

Mogens Leander - bas

Riverside City Band

er hjemmehørende i Odense, blev dannet i efteråret 1978, er et veletableret professionelt 6 mands jazzorkester, som udgøres af erfarne musikere. Orkestret spiller traditionel jazz i genren/stilarterne dixieland og swing og må regnes blandt de bedste danske jazzbands. Bandets inspiration og repertoire hentes fra en lang række jazz ikoner som bl.a. Louis Armstrong All Stars, Kid Ory, Sidney Bechet, Jack Teagarden, Bobby Hackett mfl. I årenes løb har orkestret haft et samarbejde med en lang række danske og udenlandske solister som f. eks. klarinettisten Erik ”krølle” Andersen, saxofonisterne Jesper Thilo og Finn Odderskov, den engelske klarinettist Pete Allen, den svenske vibrafonist Lars Erstrand, den svenske multiinstrumentalist Gunhild Carling og den amerikanske klarinettist Jacques Gauthe. Riverside City Jazz Band har, udover Skandinavien, turneret i England, Tyskland, Sverige og Frankrig, og her optrådt på en række jazzfestivaler. I perioden 1985 – 1996 havde orkestret fast engagement hvert år på Caveau de la Huchette og Show Club – 2 berømte jazzkældere i Paris. Siden 2003 har orkestret kun optrådt på Caveau de la Huchette ca. hvert andet år. I 1994 vandt orkestret 1. Prisen ved Swedish Open in Happy Jazz i Ljungby, Sverige. I 1997 deltog orkestret i 27. International Dixieland Festival i Dresden. I november 2003 deltog Riverside City Band i jazzfestivalen – Jazz.dk – Le Jazz Danois á Paris – arrangeret af Dansk Jazz Forbund. I 2003 vandt orkestret Publikums Prisen ved Swedish Open in Happy Jazz i Ljungby, Sverige. I januar 2004 blev orkestret hædret med Årets Dixiepris 2003 stiftet af Jazzens Venner Fyn. Har i Danmark optrådt i adskillige jazzklubber og spillet på Riverboat Jazzfestival, Lillebælt Jazzfestival, Middelfart, 6. juli Jazzfestival, Haderslev Jazzfestival, Den Blå Festival og Allinge Jazz Festival.


Klik blot på billedet for at lytte til orkesteret !

Jazzhilsen bestyrelsen.

Oplysninger og Booking Livøjazz   -   Telefon 2134 1802   -   Bankkonto: 7780-1269737  -  mail: livojazz@mail.dk